Dusørjægeren

”Dusørjægeren” er skrevet af Michael Katz Krefeld. Udgivet af Politikens Forlag den 23. oktober 2025.

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.

Fra bogens bagside: Advokaten Martin Falkner har ført en skyggetilværelse og efter et forsøg på at stikke gangsterkongen Khalid Zahar bødet med sit liv. Sagen rammer Ravn, da han bliver kontaktet af en mand fra sin fortid, den belgiske kommissær Henri ’Papi’ Papillon. Papi står i spidsen for et hold af professionelle dusørjægere under Europol, og de har brug for Ravn til at fælde Khalid. Gangsteren er med støtte fra en loyal samling af brutale gadebander og en hær af drengesoldater ved at forberede sin største plan: at oversvømme det europæiske stofmarked med fentanyl. I allerdybeste hemmelighed og bag Miriams ryg må Ravn atter i aktion og træne sig op for at blive en del af eliteteamet. Men da Khalid får færten af, at nogen er på sporet af ham, og pilen peger på Ravn, må Ravn stille sig selv spørgsmålet: Hvor langt er han egentlig villig til at gå for at blive den koldblodige jæger, han engang var?

”Dusørjægeren” er 10. bind i serien om Thomas Ravnsholdt bedre kendt som Ravn, hans hund Møffe og alle de skønne mennesker han omgiver sig med på Christianshavn.

Ravn har, i ”Dusørjægeren”, fået nye ”venner” eller hvad vi nu skal kalde dem. Som bagside teksten også skriver (så der spoiles ikke!) kommer Ravn med i et team af professionelle dusørjægere, hvor deres mål er en crazy narkohandler. Der er fart over feltet, som i rigtig meget fart, det er som at læse en actionfilm, og det er meget godt med lidt hastighed, men jeg ved ikke helt on jeg syntes den slags hastighed passer i denne serie.

Jeg ser ikke helt Ravn som en hitman og slet ikke med Møffe på slæb, og måske bliver dette enden på Møffe? Nogen vil græde og helt sikkert skælde ud, jeg er en af dem som syntes at den stakkels hund skulle have haft fred for et par bind siden – men jeg forstår forfatteren – man kan slå nok så meget andet ihjel, men dræber man hunden, går (nogle) folk helt bananas. Måske er det derfor Møffe får sin egen serie, da der til maj udgives første del i en børnebogsserie med Møffe i hovedrollen. Så Møffe skrives ud af Ravn-serien og bliver stjernen i sin egen.

Ravn som dræbermaskine med kuglerne flyvende om ørene… Jeg er helt med på at hovedpersoner gerne må udvikle sig, det skal de, ellers bliver det også lidt kedeligt. Men jeg syntes det er et kæmpe skridt, som der her er taget med Ravn, og jeg syntes ikke rollen passer til ham. Hvis det var kommet lidt i etaper, kan det godt være jeg bedre kunne købe ideen – det ved man aldrig. Jeg er spændt på næste omgang, også selv om ”Dusørjægeren” ikke faldt helt i min smag.

Bogen får 3 (af 6) lakridspiber

Se mere her:

ISBN: 978-87-400-8577-8

Forlag: Politikens Forlag

Forfatter: Michael Katz Krefeld

Titel: Dusørjægeren

Sidetal: 341

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *