Hund

”Hund” er skrevet af Mads Peder Nordbo. Udgivet af Gutkind den 31. januar 2025.

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.

Fra bogens bagside: En ældre læge skambides af en stor hund. En syrisk kvinde styrter ned fra en altan. En udmagret alkoholiker findes livløs i en jolle.

Tre sager, der først begynder at få fylde, da en navnløs mand flere uger senere dukker op en iskold morgen ved det forfaldne Hesbjerg Slot nær Tommerup på Fyn. Manden virker apatisk, og der er mærker efter dyrebid flere steder på hans krop. Scanninger afslører snart, at han har været udsat for en grusom forbrydelse.

Politikommissær Line Præst og hendes søster Ragnhild, der er psykolog ved Regionspsykiatrien, må nu til Lines irritation arbejde tæt sammen i en efterforskning, der hiver psykiatriens mørkeste skygger frem i lyset og afdækker en ondskab, der dag for dag kommer alt for tæt på.

”Hund” er første bind i en ny serie med Line og Ragnhild Præst i hovedrollerne.

Fyn er grum, skriver Mads Peder Nordbo. Og læser man ”Hund” er jeg tilbøjelig til at være helt enig. I Mads Peder Nordbo´s nye serie, forener han politi og psykiatri, og vise at ved fælles hjælp, kan man nå længere. Netop det budskab syntes jeg han lykkes rigtig godt med. Og det er ikke bare noget forfatteren har fundet på, på Fyn er der en udrykningstjeneste FUT som rykker ud, hvis der er brug for både politi og psykiatri. De startede som en forsøgsordning i 2019, men er nu, en permanent del af beredskabet.

Emnerne er grumme og i den helt tunge ende, der er en sidehistorie i bogen om to børn, deres forældre og oplevelsen af at være vidne til en syg mor, fra to børne små øjne, er hjerteskærende og helt igennem grum, her kommer ordet grum helt til sin ret. Den historie står så stærkt, og er både noget af det værste jeg har læst, men samtidig også noget af det bedste. Det rører ved følelserne og det, er netop det, godt skrevne ord kan.

Troede man så at det grumme stoppede – næh nej – du skal være klar på hunde der skræmmer, hunde der bider og noget med at rode med strikkepinde, lige der hvor det aldrig var meningen der skulle rodes med sådan en pind. Det er også grumt…

Letter stemningen? Spørger nogen måske… Tja, lidt – serien hedder Præst-serien, og det refererer til søstrene Line son er betjent og Ragnhild som er psykolog. De kommer til at arbejde tæt sammen i nogle sager, og det kommer til at sætte deres forhold lidt på prøve. De kommer fra det samme – en familie hvor Far drikker, hvilket har formet dem helt forskellig og livet har sendt dem i hver sin retning familiemæssigt.

Alt i alt er der mange tunge emner i denne bog, Mads Peder Nordbo har haft både psykisk sygdom og alkoholisme helt tæt inde på livet, så han digter ikke bare, men skriver på ægte følelser og det kan mærkes. De ord der kommer ud fra bogens sider siger det. Jeg er vild med Mads´stil og måde at skrive på. Det er råt og ægte.

Det er en bog jeg vil anbefale at man læser på papir, da der er mange tilbageblik i tid, som god kan forvirre, hvis man lytter. Man skal også være forberedt på et ret stort persongalleri, men bliver du forvirret, så gør som jeg – læs videre og håb at meningen kommer om lidt…

Bogen får 5 (af 6) lakridspiber

Se mere her:

ISBN: 978-87-4341-001-0

Forlag: Gutkind

Forfatter: Mads Peder Nordbo

Titel: Hund

Sidetal: 391

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *