”Fremmed” er skrevet af Julie Hastrup. Udgivet af Politikens Forlag den 30. maj 2024.
Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.
Fra bogen bagside: Da den danske billedkunstner Estrid Mørk findes hængt i sit afsidesliggende hus på den skotske ø Isle of Skye, fastslår det lokale politi, at hun har begået selvmord. Ramt af sorg rejser datteren Lea, til den vindblæste ø for at sælge sin mors hus, mens hun kæmper med at forstå, hvorfor moren skulle tage sit liv netop nu, hvor hendes kunstnerkarriere stortrives.
På flyet møder Lea drabsefterforsker Rebekka Holm, som er sendt på tvungen ferie af sin nye chef. Rebekka fatter straks sympati for den sårbare Lea, og da den unge kvinde opdager et trusselsbrev stilet til moren, mistænker Rebekka, at det skotske politi har lukket efterforskningen alt for tidligt. For hvem er den mørkklædte mand, der flere gange dukker op om natten uden at give sig til kende over for Lea? Og hvorfor påstår øboerne, at der hviler en forbandelse over huset? Sammen med Callum, en nyuddannet skotsk kollega, kaster Rebekka sig indædt over sagen, der trækker tråde tilbage til et ungt pars gådefulde død 30 år tidligere.
”Fremmed” er tiende bind i serien om Rebekka Holm. De foregående hedder:
Bøgerne er selvstændigt afsluttede historier, men jeg vil anbefale at man læser dem i rækkefølge, for at få hele baggrundshistorien med.
Jeg glæder mig altid til nyt fra Julie Hastrup, jeg har fuldt serien om Rebekka Holm helt fra begyndelsen, og det er en serie som hele tiden har udviklet sig og som har et strejf at ægte uhygge, en spændende hovedperson, som både er badass og har noget følsomt over sig.
De seneste udgivelser har haft nogle rigtig uhyggelige lokationer, hvilket har givet et ekstra skudt af uhygge til handlingen, især ”Mirakelmanden” hvor der indgår et gammelt sindssyg-hospital, var en af de virkelig gode. Den følelse af uhygge, kom aldrig rigtig til mig, under læsning af ”Fremmed” og jeg tror, det er fordi lokationen simpelthen er for idyllisk. Selv om vejret til tider er barskt, det er mørkt og vejret er vildt, gør det noget ved stemningen, når det er lidt for malerisk. Måske også fordi jeg havde forventet noget mere uhyggelig stemning, det er faktisk lidt svært at forklare. Men uanset hvad jeg mere om lokationen, er det er faktum at Julie Hastrup er virkelig god til beskrivelser, jeg tror nærmest man vil kunne finde rundt mellem husene, hvis man en dag stod der.
Men hvad jeg manglede i uhygge, fik jeg i et helt genialt plot – det er så godt fundet på og jeg var langt i bogen, inden jeg gættede sammenhængen. Total mange plus point for det plot. Et plot man selvfølgelig ikke kan skrive det mindste om, da du som læser, selv skal gætte med og se om du kan løse gåden, før den åbenbares.
Jeg vil glæde mig til mere om Rebekka Holm, for jeg er sikker på at hun ikke er færdig med at gå sine helt egne veje, også en ting jeg elsker ved hende. Regler kan være regler – hun er heldigvis ligeglad og gør helt som hun selv vil. Jeg håber dog at vi i den næste Rebekka Holm udgivelse, vil høre mere om de, som omgiver hende til hverdag, da det også er dem, der er med til at skabe historien. Dog er jeg ret vild med betjenten Callum, som Rebekka får hjælp af i Skotland. Måske han skulle hentes til Danmark?
Jeg lyttede noget af bogen, men skiftede til papirudgaven, da indlæseren gav en af karaktererne en jysk dialekt. Det skal man kun gøre, hvis man kan tale ægte jysk!
Bogen får 4 (af 6) lakridspiber
Se mere her:
ISBN: 978-87-400-770-4
Forlag: Politikens Forlag
Forfatter: Julie Hastrup
Titel: Fremmed
Sidetal: 444