”Kastanjemanden” er skrevet af Søren Sveistrup. Udgivet af Politikens Forlag i oktober 2018.
Bogen en gave. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.
Fra bogens bagside: I en forstad til København gør politiet et uhyggeligt fund. En yngre kvinde er blevet dræbt og efterladt på en legeplads. Hendes ene hånd er skåret af. Over hende hænger en lille kastanjemand.
Den unge efterforsker Naia Thulin sættes på sagen. Som makker får hun den udbrændte efterforsker Mark Hess, der netop er blevet smidt hjem fra Europols hovedkvarter i Haag. Snart opdager de, at kastanjemanden bærer på et mystisk spor fra en pige, der formodes dræbt: socialminister Rosa Hartungs datter, der forsvandt et år tidligere. En mand har tilstået drabet på pigen, og sagen er for længst opklaret.
Kort efter findes endnu en kvinde myrdet. Sammen med endnu en kastanjemand og endnu et spor af pigen. Thulin og Hess leder efter en sammenhæng mellem sagen om ministerens datter, de myrdede kvinder og den morder, der spreder angst over hele landet. Men hvilken?
Thulin og Hess kæmper mod uret, for de frygter, at morderen er på en mission, der endnu ikke er afsluttet.
Jeg tror, at jeg er en af de sidste som mangler at læse denne bog. Jeg anede nok at der var noget godt i vente, den har fået blændende anmeldelser, Krimiakademiets debutantpris og er lavet til en Netflix-serie. Så helt skidt kan det ikke være. Og jeg blev bestemt ikke skuffet, så er du ligesom mig, en af de sidste der ikke har læst den, er det bare med at komme i gang.
En lille uskyldig kastanjemand bliver aldrig den samme igen, men pyt, når det er sådan en fantastisk uhyggelig historie som skulle ødelægge det, så tilgiver jeg gerne. Heldigvis er mine børn voksne, så der bliver ikke lavet så mange af de små mænd herhjemme…
Den der uhygge, som kommer snigende, og man ved bare, at det her bliver rigtig grimt, er noget af det jeg elsker ved krimi, og denne har det hele. Det er så genialt, så udspekuleret, så nervepirrende, så sindssygt spændende. Det var som at læse en film, men det er ikke så mærkeligt da Søren Sveistrup er manden bag tv-serien ”Forbrydelsen”. ”Kastanjemanden” er også blevet til en serie på Netflix, men jeg tror ikke jeg tør se den. Det skal dog nævnes at det er krimi i den barske ende, der er beskrivelser at gerningssteder og mordmetoder, som måske ikke alle syntes om, men man kan jo læse lidt med lukkede øjne, for elsker du krimi, må du ikke snyde dig selv for denne!
Et kvindelig, en manglende hånd og en lille kastanjemand – lidt efter lidt får de to efterforskere Naia Thulin og Mark Hess mere og mere hul på historien, men den er en svær nød at knække. Der må tænkes ud af boksen og de må gå af veje der ikke er de lige, og ikke helt efter bogen. Makkerparret med en ung fremstormende efterforsker og en lidt ældre med rod i tilværelsen, er set før, men her fungerer det virkelig godt. Selv om der er mange sider, flyver man igennem og ønsker at bogen var længere.
Heldigvis bliver bogen på en måde længere, da bind nummer to næsten er på trapperne. Den udkommer i september 2024 og titlen er ”Tælle til en tælle til to”. Der er lagt i kakkelovnen til endnu en krimi, hvor man vender sider hurtigere og hurtigere og sidder på kanten af stolen af spænding. Og jeg lover at der ikke går 6 år fra udgivelsen indtil jeg læser denne…
Bogen får 6 (af 6) lakridspiber
Se mere her:
ISBN: 978-87-400-2449-4
Forlag: Politikens Forlag
Forfatter: Søren Sveistrup
Titel: Kastanjemanden
Sidetal: 522