Agenturet 1 En livsafgørende beslutning

”Agenturet 1 – En livsafgørende beslutning” er skrevet af Christina Larsson. Udgivet af Cicero – Gyldendal den 12. marts 2024.

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.

Fra bogens bagside: Den organiserede kriminalitet breder sig i Göteborg, og forskellige kriminelle bander kæmper om overherredømmet.

Louise Olsen, efterforsker ved Afdelingen for Særlig Kriminalitet, er hovedvidne i en kommende, vigtig retssag og befinder sig dermed midt i orkanens øje. Hvem kan hun egentlig stole på?

Samtidig er der noget helt alvorligt galt med den seneste sag, som hendes mand, sikkerhedseksperten Max, har påtaget sig.

Louise og Max indser, at de må tage kampen op. Men for at opnå det, de har sat sig for, har de brug for penge. Rigtig mange penge.

”Agenturet 1 – En livsafgørende beslutning” er første bind i serien.

Hele historien er sådan en katten efter musen fortælling, og en evig kamp om hvem man i virkeligheden kan stole på. Da dem man måske troede var bundærlige, måske ikke har helt rent mel i posen.

Jeg fortæller ikke mere om handlingen end der kan læses på bagsiden af bogen, da du som læser, selv skal opleve hvad der sker. Men lad mig blot bemærke at det ikke er kedeligt og du vil opleve at bogen nærmest læser sig selv.

Når man læser første bind i en ny serie, bruges der altid en del tid på at komme ind i universet og man bruger tid på at lærer de forskellige personer at kende, men her kommer man hurtigt ind i Louise og Max´s verden, og historien kan tage fart. Udover at kæmpe mod en usynlig fjende, har de også udfordringer som par, og det giver en fin balance i den hæsblæsende historie om kriminaliteten. Louise og Max er et makkerpar der supplerer hinanden perfekt, Louise er en dygtig betjent og Max er et computergeni, de har hele tiden fat i den lange ende og jeg er ret begejstret overfor hvor fantasifuld forfatterne er, der er udtænkt ret vilde ting forud for denne historie. Det tegner godt, da der er flere bind i serien på vej. Så er du til historier hvor man kommer helt ud til kanten og jagten er intens, er dette bogen for dig.

Christina Larsson har også skrevet bøgerne om Sektion M og bøgerne om Ingrid Bergman, som er fremragende politikrimier.

Bogen får 4 (af 6) lakridspiber

Se mere her:

ISBN: 978-87-02-4104-2

Forlag: Gyldendal

Forfatter: Christina Larsson

Titel: Agenturet 1 En livsafgørende beslutning

Sidetal: 304

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *