Dø hvis du tør

”Dø hvis du tør” er skrevet af Allan Erik Mortensen. Udgivet af Falco den 21. marts 2023.

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.

Fra bogens bagside: Jon Harding er tilbage som kriminalkommissær for den nystiftede politistyrke National enhed for Særlig Efterforskning.

NSE bliver tilkaldt for at hjælpe med opklaringen af drabet på den unge medicinstuderende Sofie, men Jon og kollegerne får sig noget af en overraskelse, da drabet viser sig at være en detaljeret kopi af et drab begået i 1902.

Sagen fra 1902 forblev uopklaret, og Jon er fast besluttet på, at det ikke skal gentage sig. NSE mangler spor at følge, så de får hjælp af en profileringsekspert, der ser mennesket bag monsteret. Dog er tiden knap, for meget tyder på, at der kan være tale om en potentiel seriemorder.

”Død hvis du tør” er første bind i en ny serie, med Jon Harding i hovedrollen.

Hvis man har læst Allan Erik Mortensens Hængedynd-serie, kender man Jon Harding herfra. Jeg har desværre ikke læst serien endnu, og følte faktisk at jeg manglede noget. Der var henvisninger til tidligere ting, og det blev antaget, at man som læser, skulle kende figuren. Men jeg læste dog bare videre, og tænkte, at alting ville falde mere på plads undervejs, hvilket det ikke helt gjorde, men jeg var omvendt, heller ikke helt på herrens mark.

Man følger politiets arbejde med opklaringen. Jeg kan godt lide krimier hvor der indgår noget historisk, hvor man får noget viden, hvor der er detaljer omkring drab og gerningsperson og hvor der er fart på. Alle punkter kan vinges af. Især er jeg vil med Jon Hardings kammerat Viggo, han er altid god for en frisk kommentar, men han virker også til at være en ægte ven.

Politiet gør i bogen brug af en profileringsekspert, inspireret af Florence McLean som er psykolog og criminal profiler, og hun har skrevet bøger om seriemordere og menneskerne bag mordene. Det giver noget ekstra til spændingsbarometeret, for rammer eksperten rigtigt, og kan det hjælpe med til at fange morderen.

Bogen er spændende læsning, at der bliver dykket ned i danske uopklarede drab er med til at øge intensiteten, for gad nu vide, hvilket drab der kopieres, og mon betjentene kommer først, da de forskellige, gamle, sager er spredt rundt i landet, og morderen er grundig. Bogen er ikke et forsøg på at opklare de gamle drab, der er ikke tale om true-crime på den måde. Men til gængæld er det er fin blanding af information, fra de gamle sager, tilsat en god portion fiktion.

Bogen får 5 (af 6) lakridspiber

Se mere her:

Se mere her:

Forlag: Falco

ISBN: 978-87-9423-252-4

Forfatter: Allan Erik Mortensen

Titel: Dø hvis du tør

Sidetal: 337

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *