Bødlernes daggry

”Bødlernes daggry” er skrevet af Michael Katz Krefeld. Udgivet af Lindhardt og Ringhof den 10. marts 2023.

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.

Fra bogens bagside: I storbyens skygger opererer en gal drabsmand, som myrder kvinder til sin helt særlige og syge samling. Den kontroversielle og kompromisløse Cecilie Mars er udnævnt til drabschef, og sagen bliver den første, hun sammen med sit team skal løse. Men stærke kræfter i politiledelsen modarbejder hende. De har gravet en gammel uopklaret sag frem. En sag, som implicerer Cecilie Mars og truer med at stoppe hende for altid. Og mens hun kæmper for sin karriere og sit liv, bliver galningens samling større og større…

”Bødlernes daggry” er sidste bind i trilogien om Cecilie Mars. De to foregående hedder ”Mørket kalder” og ”Nattens udyr”

 Cecilie Mars er den vildeste. Er du crazy for en afslutning på trilogien om hende.

Jeg er vild med vildskaben, vild med at der ingen grænser er, og at de som måtte være, bare rykkes bort. Alt bliver sat på spidsen og der er virkelig skruet op for tempoet. Cecilie Mars har, for alvor, fået sin sag for og uret tikker, på alle måder, og det tikker himmelhøjt.

En sindssyg morder er løs og han har en samling. der ikke består af frimærker! Samtidig modarbejdes Cecilie af ledelsen som graver I en uopklaret sag, der er noget politisk fixfaxeri igang, så hun er under et umenneskelige pres fra alle sider. Hun skal både holde sammen på sig selv, redde egen røv og fange en seriemorder.

Det er en bog på speed, alt er skruet op, og jeg elsker det. Bogen har lidt af alt det gode, der er den intelligente morder, brutale forbrydelse, vold, blod, hemmeligheder som ikke tåler dagens lys, og en god portion humor.

Det er hardcore læsning, nogle passager er ret bestialske og detaljeret, jeg elsker det og især syntes jeg det giver noget ekstra, når man ser gennem morderens briller. Men selv om du ikke er til det bestialske, skal du ikke snyde dig selv for denne trilogi, man må gerne læse med lukkede øjne, hvis det bliver for slemt.  

Så bare sæt dig godt til rette og nyd turen i karrusel Cecilie Mars. Men hold godt fast, turen er vild.

Bogen får 6 (af 6) lakridspiber

Se mere her:

Forlag: Lindhardt og Ringhof

ISBN: 978-87-11-99680-5

Forfatter: Michael Katz Krefeld

Titel: Bødlernes daggry

Sidetal: 407

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *