Stencirklen

”Stencirklen” er skrevet af Elly Griffiths. Udgivet af Gads Forlag den 12. oktober 2022.

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.

Fra bogens bagside: Fortiden rækker ud efter arkæolog og knogleekspert Ruth Galloway og kriminalkommissær Harry Nelson, da et skelet bliver fundet begravet i Saltmarsken. Sagen trækker tråde tilbage til den første sag, der bragte Ruth og Nelson sammen.

Kriminalkommissær Nelson er rystet. Han har på det seneste modtaget anonyme trusselsbreve med mystiske beskeder om, at han skal redde de uskyldige mennesker, der ”ligger begravet ved stencirklen”. Ordlyden minder ham om en række breve, han modtog for flere år siden – men afsenderen fra dengang er sidenhen død. Eller er han?

Imens arbejder Ruth Galloway på en udgravning i Saltmarsken. Men så finder man menneskeknogler begravet i jorden, og de identificeres som resterne af den 12-årige Margaret Lacey, der forsvandt sporløst for 30 år siden. Efterhånden som sagen skrider frem, peger flere spor på en gammel sag om en anden lokal pige, der forsvandt – og som kriminalkommissær Nelson ikke kunne nå at redde i tide.

”Stencirklen” er nummer 11 i rækken af bøger om arkæolog og knogleeksperten Ruth Galloway. De foregående er;

At læse om Ruth Galloway er ligesom at komme hjem. Krimi, viden og nørderi, i skøn forening med alt hvad livet byder på.

Når serier bliver lange, er det, at begynde læsningen af dem, lige som at komme hjem. Man kender personerne, stederne og alle særhederne. Krimigåden er ny, men i netop denne serie, er det persongalleriet, og især Ruth Galloway der holder historien kørende. Jeg glæder mig altid til at se hvad der sker i hendes liv, for hun er, intet mindre end fantastisk. Det hele er så dejligt almindeligt, samtidig med at hun er den største nørd, og her er det sagt, med den største kærlighed.

Som altid, i denne serie, banker fortiden på og forenes med en hændelse fra nutiden, og det udgør bogens krimi gåde. Altid noget med knogler, hvor Ruth Galloways kæmpe store viden, bruges af politiet. Man lærer lidt nyt hver gang, da bøgerne, og også bogen her, er fyldt med viden om knogler, udgravning og hvordan man tidsbestemmer. Jeg syntes den slags er fantastisk.

Bogen er utrolig velskrevet, Elly Griffiths kan sit kram, og med et plot der holder hele vejen, er der dømt ægte hyggekrimi.

Billederne er fra december 2019 hvor Elly Griffiths gæstede Horsens bibliotek og jeg var, af Gads Forlag, inviteret til hyggesnak inden det offentlige interview. Sidder der nogen derude, som undrer sig over, at vi står med to bøger, hvor der er to forskellige navne på, kan jeg oplyse at Domenica de Rosa er forfatterens rigtige navn og at hun skriver under pseudonymet Elly Griffiths, når hun skriver krimi om Ruth Galloway.

Fun facts: Hun fortæller at hun faktisk føler sig en smule højere, når hun optræder som Elly Griffiths. Det kan jeg sagtens relatere til, jeg føler mig også lidt sejere, når jeg er Fru Thulstrup…

Bogen får 4 (af 6) lakridspiber

Se mere her:

Forlag: Gads Forlag

ISBN: 978-87-12-06679-8

Forfatter: Elly Griffiths

Titel: Stencirklen

Sidetal: 345

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *