Arvæv

”Arvæv” er skrevet af David Garmark. Udgivet af Superlux den 20 juni 2022.

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.

Fra bogens bagside: Alexandra Torn, tidligere feteret vært i sit eget rejseprogram, er flyttet på landet. Brutalt skamferet og plaget af angstanfald forsøger hun at falde til i den lille by, men det er lettere sagt end gjort. Da hun en aften finder en ringende mobiltelefon i sin postkasse, bliver hun trukket ind i en hensynsløs spiral af vold og vanvid.

For efterforskerne Mark Berg og Erika Sabatini genåbnes en otte år gammel sag, da en kendt tv-producer findes myrdet i sit hjem. Seriemorderen, der af offentligheden er blevet døbt Trofæjægeren, har tre tidligere drab på samvittigheden og er tilsyneladende tilbage efter sit sidste offer – Alexandra Torn.

”Arvæv” er en vild læseoplevelse. Man både gyser, grimmes og græder lidt. Her er en hensynsløs, vanvittig og helt igennem sindssyg seriemorder på spil. Han skamferer sine ofre ved at skære i deres ansigter – men hvorfor denne voldsomhed?  Heldigvis finder læseren svar på alle spørgsmål, og det lader læseren, eller i alt fald, denne læser, sidde tilbage med en helstødt læseoplevelse. Når bøgernes forbrydelser er voldsomme, syntes jeg det er tilfredsstillende at svaret hvorfor, er besvaret i handlingen. Det betyder, at jeg kan læse selv det mest grumme, bare der er svar. Undervejs, indtil den knude handlingen er, er trævlet op, hives læseren med ind i et psykologisk spin, hvor reglen er, at der ingen regler er. Næste skridt kan være hvad som helst og jeg elskede det.

Hvis du før har læst noget fra David Garmarks hånd, ved du at han kan noget med ord, og denne bog skuffer ikke med hensyn til ordene. Sproget er rigt, malende beskrivende, næsten som at læse en film. Man bliver hyldet ind i ord, og trukket ind i den vilde seriemorders univers, som handlingen udspiller sig i. Der er et sygt samspil mellem gerningsperson, offer og efterforskere, som giver handlingen et nyk opad på spændingsskalaen. Man skiftevis bladre frem i bogen og holder sig for sit indre øje, nogle gange er det nødvendigt – tro mig…

Det er stærk læsning om hævn, selvtægt og hvor grænsen går.

Bogen er ikke for sarte sjæle, men prøv alligevel – du bliver ikke skuffet.

Bogen får 5 (af 6) lakridspiber

Se mere her:

Forlag: Superlux

ISBN: 9788775671793

Forfatter: David Garmark

Titel: Arvæv

Sidetal: 402

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *