”Poppy” er skrevet af Kristine Genz. Udgivet af Modtryk den 3. maj 2022.
Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.
Fra bogens bagside:
Poppy Wiig har 440.000 følgere på Instagram.
Hun er to år gammel.
Hun har en stalker.
POPPY er to år gammel. Hun reklamerer for alt fra strømpebukser til chokoladepålæg på sin mors Instagramprofil og blog, og hun er familiens største indtægtskilde.
Få timer efter at forældrene har lagt et billede op af Poppy uden for bedsteforældrenes hus – #overnatning – forsvinder den toårige pige. Bortførelsen fører til en storm af opmærksomhed, da alle føler, de kender Poppy.
Poppy er krimien, der virkelig kan få læseren til at overveje hvad der lægges op på de sociale medier, for rammen om krimidelen, er eksponering af børn på nettet. Er det ok at dele alt? Er det ok at dele indhold med ens børn? Er det ok at dine børn, bliver din levevej? Spørgsmålene er mange, og der er lige så mange svar, som der er mennesker – jeg skal ikke dømme, men jeg syntes diskussionen er interessant og meget aktuel.
Et andet, og ikke mindst lige så aktuelt tema er hvad du ser på de sociale medier. Her er nemlig mulighed for at blive en helt anden. De som følger dig, ser kun det, du viser dem, og jeg tænker tit, at det må være svært at være barn/helt ung og navigere i den verden.
Udover at følge Poppy´s familie, følge man også efterforskningen. Emer Murphy, betjent, er med i front af efterforskningen. Hun er en spændende hovedperson, hun har et særligt talent for at finde vejen i en sag, hun ser noget andre ikke ser og hun er ret cool.
Det er en krimi, hvor der ikke er meget fart på handlingen, jeg ventede ret mange sider på at der skulle ske noget. Men når man er kommet et stykke ind i bogen, dukker der flere lag op og historien bliver spændende og interessant. Der er ikke bloddryppende detaljer, død og ødelæggelse, men mere en handling der lader læseren reflektere og overveje. Undervejs er der tekst eksempler fra Instagram, det skal forestille Poppy´s følgere, her ses det at bag skærmen kan man hurtigt få dannet et helt skævt billede, og at en tråd nemt kan løbe løbsk.
Bogen får 4 (af 6) lakridspiber
Se mere her:
Forlag: Modtryk
ISBN: 978-87-7007-649-4
Forfatter: Kristine Getz
Titel: Poppy
Sidetal: 343