”Himmelstrasse” er skrevet af Steffen Groth. Udgivet af Byens Forlag den 13. november 2021.
Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.
Fra bogens bagside: En nøgen mand vågner op i en kiste i et kapel i en have i Risskov uden at vide, hvem han er, eller hvordan han er endt dér. Han ved heller ikke, hvorfor han ligger og siger ordet Himmelstrasse, eller hvad det betyder.
Det sidste ved kriminalkommissær Rasmus Hansen til gengæld. Rasmus har akut brug for en insider på et eksklusivt hospice på Ærø for at komme videre i jagten på mindst 35 forsvundne gadesovere, hvis skæbne er forbundet til manden i kistens.
Hold nu fast en vild historie…
Folk som bor på gaden forsvinder, men hvor de forsvinder hen, er der ingen der ved. Der er heller ikke nogen som rigtig har opdaget det, da hjemløse, eller gadesovere let kan flytte andetsteds. Uden at spoile for meget, kan jeg godt fortælle, at denne historie overgår din vildeste fantasi. Der bliver leget med nogle teorier, man både kan kalde genialt, men også virkelig galt. Det er den gale troldmands værksted, og de flytter på de byggesten som gør os til de mennesker vi er. Jeg var virkelig underholdt og syntes det er en crazy sjov historie.
Jeg har før skrevet at Steffen Groth er mesteren i at skrive de vildeste konspirationsteori-historier, og det holder stadigt.
Hvad der dog ikke fungerede så godt, var måden noget af historien blev fortalt på. Læseren var meget inde i hovedet på manden i kisten, og det blev lidt for mærkeligt og det fungerede ikke rigtig for mig. Jeg syntes ikke det virkede som tankesprog, det blev for opstillet og for dårligt skrevet.
,Men selv om noget at det skrevne ikke helt faldt i min smag, er jeg stadig vild med historien. Jeg elsker når der bliver blandet videnskab ind i krimigåden og når det går lidt crazy – og det gør det, her…
Bogen får 4 (af 6) lakridspiber
Se mere her:
Forlag: Byens Forlag
ISBN: 978-87-94215-15-2
Forfatter: Steffen Groth
Titel: Himmelstrasse
Sidetal: 369