Natrium chlorid

”Natrium Chlorid” er skrevet af Jussi Adler-Olsen. Udgivet af Politikens Forlag den 4. november 2021.

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.

Fra bogens bagside: Da et hjerteskærende selvmord bringer en gammel, næsten glemt sag for dagens lys, afsløres et bizart og symbolmættet mønster af dødsfald, der gennem tiden er blevet udlagt som ulykker eller selvmord.

Og mens coronaen raser i verden, vokser et makabert fletværk af sager imellem hænderne på Carl og resten af Afdeling Q.

Rose, Assad, Gordon og Carl kæmper på liv og død for at forstå sammenhængen, inden det er for sent. Og holdets sædvanlige galgenhumoristiske sammenhold sættes på hård prøve, da de forsøger at stoppe en afsindig og hensynsløs drabsmand i at fuldende den syge plan, der vil koste livet for endnu et udvalgt menneske.

Imens glider en helt anden sag fra fortiden stille og umærkeligt tættere på Carl, som en kvælerslange, der endelig har fået færten af sit bytte.

”Natrium chlorid” er niende bind i Jussi Adler-Olsens serie om Carl Mørck og Afd. Q. De foregående hedder ”Kvinden i buret”, ” Fasandræberne”, ”Flaskepost fra P”, ”Journal 64”, ”Marco effekten”, ”Den grænseløse”, ”Selfies” og ”Offer 2117”.

Det er, lidt, med vemod at jeg har læst ”Natrium chlorid” niende bind i Afd. Q serien. Fordi der nu kun er en bog tilbage. Jussi har, helt fra start, sagt at serien blev på ti bøger og at han havde den allersidste sætning klar. Der kan være både for og imod at fortælle hvor mange bøger man har planlagt i en serie. Jeg vil faktisk helst ikke vide det, fordi der er mere på spil. Fordi der skal mod til at dræbe en hovedperson og jeg, som læser, går ud fra at fx Carl Mørck optræder i alle ti bind.

Hele serien om Afd. Q har været fuld af spektakulære sager. Der er blevet gravet dybt og vi er kommet tæt på både Rose, Assad, Gordon og Carl. Jeg elsker de første fire bind i serien og syntes herefter nogle af bøgerne ikke helt var på samme højde, men med denne ”Natrium chlorid” er vi lige ved, at være der igen.

Her er et selvmord medvirkende til, at der kigges på nogle gamle sager, som Afd. Q´s medlemmer skal forsøge at finde et mønster i. Og det mønster der dannes, vidner om, at gerningsmanden er fuldstændig rablende sindssyg, en mission der udspringer af en syg hjerne – som ramt af lynet, helt bogstaveligt. Det overordnede tema er selvtægt – hvem kan tillade sig at dømme og er det muligt, ene mand, at gøre verden til et bedre sted? Moral er godt, men dobbeltmoral er dobbelt så godt…

Personer i Afd. Q er præcis som vi husker dem, det er lidt, som at komme hjem, dog er Carl blevet meget mild efter ægteskab med Mona og fødsel af deres datter Lucia. Resten af persongalleriet i ”Natrium chlorid” er stort, heldigvis startet hvert kapitel med et navn, så man ved hvem der læses om, men det gælder om at holde tungen lige i munden. Jeg glæder mig især over at der er blevet plads til et par kamelvittigheder, nu må der snart komme en lille bog med dem alle samlet. Og at Assad stadig kommer med de mest morsomme sprogblomster – han finder fx sømmet i høet – nålen i høstakken.

Hvad er der så med det salt? Natrium chlorid = salt. Salt kan mange ting, som smagsforstærker i maden eller som konserveringsmiddel, men man kan faktisk også spise så meget salt, at man går i koma. I bogen her, er det dog aldrig behageligt, når man møder en bunke salt og historien bag, afsløres hen ad vejen. Det er sygt, sindssygt og helt i Afd. Q´s ånd.

Bogen slutter med en vild chliffhanger, som gør det endnu sværere at vente på den sidste bog i serien. For der er, for alvor, lagt i kakkelovnen.

Bogen får 5 (af 6) lakridspiber

Se mere her:

Forlag: Politikens Forlag

ISBN: 978-87-400-4513-0

Forfatter: Jussi Adler-Olsen

Titel: Natrium chlorid

Sidetal: 461

Jussi Adler-Olsen Krimimessen 2021

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *