”Frankenstein genfortalt” er skrevet af Kenneth Bøgh Andersen. Udgivet af Politikens Forlag den 16. september 2021.
Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.
Fra bogens bagside:
Hvor sidder sjælen?
”Frankenstein genfortalt” er Kenneth Bøgh Andersens version af den grufulde og dramatiske historie om videnskabsmanden, der knækker selve livets kode og skaber et levende væsen – med frygtelige konsekvenser til følge. Men Frankenstein er ikke kun en skrækroman. Det er også en tragedie, der griber fat i livets største spørgsmål og tager læseren med på en rejse, der fører helt til verdens ende og ind i de dybeste afgrunde af menneskets sjæl.
”Frankenstein genfortalt” er den over 200 år gamle fortælling om uhyret Frankenstein og hvordan dette uhyre blev til, i en gal videnskabsmands laboratorium, men her, fortalt, i en mere spiselig udgave. Der er trukket lidt fra og lagt lidt til, og alt i alt, har den gamle beretning fået et nyt liv og er blevet super flot.
I 1818 udgav den 18årige Mary Shelley historien om Frankenstein. Jeg syntes det er utroligt at en 200 år gammel historie stadig holder og stadig kan få det til at gyse. For det er en gyserhistorie, men det er også så meget mere. Men kan ikke lade være med at tænke på hele spørgsmålet angående liv og død, og hvem der har lov til at herske over de to ting. Kan man? Og må man?
Gal eller genial? Er det smart at pille ved en gammel klassiker? Ja, syntes jeg, jeg har læst Mary Shellyes udgave, og må sige, at det er med respekt for den gamle fortælling og med nænsom hånd, at Kenneth Bøgh Andersen her beretter om Frankenstein. Der er et fint kapitel bagers i bogen, som fortæller om, hvad der er undladt og hvad der er lavet lidt om. Så hvis du aldrig har læst om Frankenstein, er dette et godt sted at starte.
Så meget mere… Så meget mere end en gyserhistorie. Det er også en historie om svigt – hvordan kan man skabe liv og herefter fornægte det? En historie om kærlighed og godhed – alle indeholder noget godt. Men også en historie om had og hvordan gentagende svigt og hård behandling, kan avle mere had.
Jeg er begejstret og glæder mig over at erfare, at der er flere af den slags bøger på vej. I 2022 udgiver Kenneth Bøgh Andersen bøger om Dracula og Dr. Jekyll og Mr. Hyde.
Bogen får 5 (af 6) lakridspiber – givet for flot genfortælling, men respekt for originalhistorien
Se mere her:
Forlag: Politikens Forlag
ISBN: 978-87-400-6436-0
Forfatter: Kenneth Bøgh Andersen
Titel: Frankenstein genfortalt
Sidetal: 222