Malstrøm

”Malstrøm” er skrevet af Helle Mogensen. Udgivet af Alpha den 21. maj 2021.

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.

Fra bogens bagside: En forårsaften finder psykolog Anne Lebæk liget af en und kvinde i sin venindes hjem i Hvertsunds gamle fiskerkvarter.

Anne kender kvinden overfladisk fra sin praksis og bliver opslugt af at opklare, hvem hun i virkeligheden var, og hvem det er, der ønskede hende død. Annes søgen bringer hende tæt på det rå og vindblæste samfunds skyggesider, hvor alle tilsyneladende har noget at skjule. Og hvor morderen, hvem det end er, aldrig er langt væk.

”Malstrøm” er andet bind i serien om psykologen Anne Lebæk. Første bind hedder ”Havunger”.

”Malstrøm” er en velskrevet krimi der foregår i den fiktive by Hvertsund, som ligger ved Vesterhavet. Et lille fiskersamfund, hvor alle kender alle og hvor man ikke skejer for meget ud. Bogen er i den lettere ende af krimigenren, måske ikke helt en cosykrimi, men meget tæt på. Handlingen er langsom og med få personer, hvilket de fleste kan følge med i. Der er stor vægt på psykologien og handlingen krydres med forklaringer herpå.

Slår man ”Malstrøm” op i ordbogen, findes denne forklaring på ordet, i overført betydning

”Voldsom kraft der hurtigt og uafvendeligt trækker i én; kaos af fx begivenheder, tanker eller følelser” citat; Den danske ordbog

Malstrøm er et vildt ord og jeg regnede måske med at noget af den vildskab var at finde i handlingen. Derfor var mine forventninger måske for store… Jeg savner noget saft og kraft. Jeg kunne ønske at bogens hovedperson var komme lidt videre i forhold til hvor hun var, i bind nummer 1. Selv om hun kobles på efterforskningen som en slags konsulent, syntes jeg hun handler meget uprofessionelt og til tider også ret uklogt. Der er flere mistænkte i sagen og det er spændende at følge opklaringen, men jeg syntes slutningen er lidt for hovsa og uden at afsløre noget, kunne jeg godt tænke mig at der var flere spor der førte hertil.

En hyggelig krimi i et moderat tempo, hvor psykologien mennesker imellem, spiller en ret stor rolle. At handlingen er henlagt det Nordjyske er forfriskende og jeg er spændt på hvad der videre sker i det lille fiskersamfund, mon Hvertsund kan bærer mere?

Bogen får 3 (af 6) lakridspiber

Se mere her:

Forlag: Alpha

ISBN: 978-87-7239-014-7

Forfatter: Helle Mogensen

Titel: Malstrøm

Sidetal: 339

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *