Jeg er Sarons rose

”Jeg er Sarons rose” er skrevet af Jakob Melander. Udgivet af People´s og Mofibo den 18. juni 2021.

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.

Fra bogens bagside: Da et menneskeskelet med et grævlingekranie dukker op, er politiet overbeviste om, at det er en practical joke, men det er politiassistent Christian Porsing ikke. Uden assistance fra sine kollegaer må han vende sig mod tysk politis tidligere star-profiler, Sigga Freitag, for hjælp.

I kraft af sin opvækst nær en tidligere koncentrationslejr er Sigga en plaget sjæl med en ‘næse’ for det, hun kalder mentale spor efter menneskelig lidelse. Efter en særlig voldsom sag, har hun forladt tysk politi, og rejser nu rundt og holder foredrag om sin specielle metode.

Christian overværer hendes foredrag på Københavns Universitet. Han er skeptisk, men må langsomt indse, at Siggas metode vækker genklang i ham selv. Og da endnu et skelet med grævlingekranie dukker op, begynder en efterforskning, der vil ryste Christian i hans grundvold og forandre både ham og  Sigga for altid.

”Jeg er Sarons rose” er første bind i Jakob Melanders nye trilogi om det umage par politiassistent Christian Porsing og profiler Sigga Freitag.

Wow, bare wow…

”jeg er Sarons rose” er sådan en krimi der har det hele. Den er uhyggelig på den helt rigtige måde og der er plads til at læseren kan gætte med. Man er aldrig helt sikke på hvad der kommer og når gyset rammer, giver det den der, helt rigtige, følelse i kroppen – det gode gys.

Jakob Melander præsenterer to nye hovedpersoner som, udadtil, slet ikke ligner et match, men de kan noget sammen. Det er mystisk og mærkeligt – sådan lidt uden for almindelig fatteevne, men uden at kamme over. De to hovedpersoner forener deres ekspertiser og finder nye veje. Baggrunden for Sigga Freitags evne til at fornemme stemninger, er genialt fundet på. Jeg aner ikke om der findes folk, der i virkeligheden, kan den slags. Men hvis man har besøgt en koncentrationslejr, ved man, at der hersker en helt særlig stemning. Jeg har selv være i Auschwitz og ordene ”Arbeit macht frei” som står på porten ved indgangen, er så brutale, når man ved hvordan det endte. Vi stod i gaskammeret og der var helt stille – hvis vægge kunne tale…

Bogen er vild, den er brutal og den er vanvittig god. Det er ingen hemmelighed at jeg er vild med brutale krimier og den her, er lige min stil. Forbrydelsen er brutal, forbryderen er crazy og opklaringen er intelligent, der bliver taget utraditionelle midler i brug, i alle led, og det giver en helstøbt læseoplevelse. Alle brikkerne i puslespillet passer perfekt sammen og man får en helstøbt historie, som både forklarer grunden til forbrydelsen, man følger opklaringen og får lov at gætte med på gåden – hvem har gjort det, oveni er hovedpersonerne er interessante og giver noget særligt til historien. Man kommer helt tæt på, især, politiassistenten Christian Porsing, da han er bogens jeg fortæller. Jeg er virkelig begejstret og anbefaler denne krimi, til dig, der er kan lide helstøbte historier, vilde krimier og grove forbrydelser.

Bogen er en Mofibo Original, det vil sige at, bogen er skrevet til lydbogsmediet, men også udgives som e-bog og papirbog.

Bogen får 6 (af 6) lakridspiber

Se mere her:

Forlag: People´s og Mofibo

ISBN: 987-87-7238-376-7

Forfatter: Jakob Melander

Titel: Jeg er Sarons rose

Sidetal: 470

One thought on “Jeg er Sarons rose”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *