”Grønlænderen” er skrevet af Marianne Monteau. Udgivet af Grønningen 1 den 6. januar 2021.
Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.
Fra bogens bagside: Temperaturen tager dyk under frysepunktet langt ind i april måned det år, og på en af de iskolde forårsnætter finder man det maltrakterede lig af en ung grønlandsk mand i en baggård på Vesterbro i København.
Politiassistent Lucy Kiehl er kun lige raskmeldt efter en sag, der for hende endte i et fald ned ad en kældertrappe, da billedet af den spinkle unge mand dukker op på storskærmen i afdelingen for personfarlig kriminalitet hos Københavns Politi. Lucy og kollegerne når tættere og tættere ind på livet af Vesterbros lyssky eksistenser, mens hun forsøger at tie dét ihjel, som hun tror er senfølgerne efter sit kraniebrud. Symptomerne bliver kun værre, da der dukker mystiske beskeder op under gennemgangen af forældrenes ting i barndomshjemmet i Aarhus.
Fortidens hemmeligheder og løgne får vidtrækkende konsekvenser for Lucy, men også for de implicerede i sagen om den unge grønlænder. Det viser sig, at den unge mand ikke kun er en junkie, der er blevet offer for de sædvanlige pengeproblemer. Hans korte liv med opvæksten i Albertslund er flettet ind i et omfattende net af menneskelig elendighed, der skriver sig tilbage til de små klasser i folkeskolen.
”Grønlænderen” er fjerde bind i Marianne Monteau´s serie om politiassistenten Lucy Kiehl. De foregående hedder ”Jeg er den skyldige”, ”Satans yngel” og ”Mit navn er Viktor”, de er alle anmeldt og du finder anmeldelsen ved at klikke på titlerne. Alle bøgerne er selvstændige og afsluttede historier, men der er en del henvisninger til Lucys færden i de forrige bøger, så jeg anbefaler at man læser fra bind 1 og fremefter, simpelthen for at få den bedste læseoplevelse.
Da serien startede, var Lucy tilknyttet politiet i Århus, men forskellige omstændigheder gjorde at hun flyttede til København og arbejder, nu, i hovedstaden. Det giver, et ekstra antal personer at holde styr på, i bogens, i forvejen ret store persongalleri. Men holder du tungen lige i munden, kan det lade sig gøre, men indrømmet, nogle gange skulle jeg lige tænke over hvem fx Simon nu lige var, og det virker forstyrrende på min læsning.
Lucy er den slags betjent, som går egne veje, og ikke altid følger regler, også kan hun grave spor ud af nærmest ingenting. Det er altid de bittesmå ting, der gør den store forskel, og det elsker en kriminørd. Hun er dog knap så god til at passe på sig selv og i denne bog har hun hovedpine, virkelig mange gange, også så mange at jeg tænker det bliver en anelse for meget.
Bogen er skrevet i et letlæseligt sprog og har et plot, som ikke sådan lige lader sig gennemskue, den garvede krimilæser gennemskuer nok noget af sammenhængen, men det gør ikke noget, da vejen til løsningen er kringlet og findes i detaljen.
De to første bøger i serien var baske og forbrydelserne heri var grove og grumme – jeg syntes de var rigtig gode og jeg kunne godt lide, at der kom en forfatter på banen, som havde modet og kunne skrive den slags krimi. Det er dog tendensen, i de to sidste bøger ”Mit navn er Viktor” og ”Grønlænderen” at de er mere afdæmpede, de indeholder ikke samme grænseoverskridende bestialske forbrydelser, og de får ikke sådan folk op af stolene – desværre, jeg syntes det hele er blevet lidt for pænt, i forhold til hvordan serien startede.
Udover krimidelen får læseren en bog om familie, relationer, venskaber og det at passe ind, misbrug og omsorgssvigt.
Bogen får 4 (af 6) lakridspiber
Se mere her
Forlag: Grønningen 1
ISBN: 978-87-7339-001-5
Forfatter: Marianne Monteau
Titel: Grønlænderen
Sidetal: 376