Elsker, elsker ikke

”Elsker, elsker ikke” er skrevet at Matthew Arlidge. Udgivet af Jentas den 17. september 2020.

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.

Fra bogens bagside: Liget af en kvinde ligger på landevejen. Først ligner det en tragisk ulykke. Men da Helen Grace ankommer til stedet, står det klart, at hun står over for et koldblodigt mord. Men hvorfor skulle nogen ønske en elsket hustru og mor død.

I en anden del af byen bliver en butiksindehaver dræbt, mens hans kunder får lov til at slippe uskadt. Men hvad ligger bag morderens valg?

Hvem skal leve? Hvem skal dø? Hvem bliver den næste? Uret tikker.

Hvis Helen ikke kan løse denne dødbringende gåde, vil der flyde mere blod. Men det mindste fejltrin, og det kan blive hendes eget …

Elsker, elsker ikke er syvende bind i serien om Helen Grace. De foregående hedder: “Okker, gokker”, ” Bro, bro brille”, “Dukkehuset”, “Tampen brænder”, “Kongens efterfølger” og “Dåseskjul”.

En dag… Virkelig mange mord… En vild jagt…

De tre små sætninger, der er et  udtryk handlingen i “Elsker, elsker ikke. Der er fuld fart på, helt fra første side, og spændingskurven er konstant stigende hele bogen igennem. De forskellige mennesker som mister livet, har umiddelbart ikke nogen forbindelse med hinanden, men lidt efter lidt, afsløres det hvorfor og hvordan det hele hænger sammen.

Du får en krimi skrevet i et stramt og letlæseligt sprog, med korte kapitler som ansporer til at læse videre… Yndlings sætningen for alle bogelskere er: Lige et kapitel mere. Og det kan man sagtens i bogen her.

Helen Grace har mange ting i sin fortid, mange ting i sin mentale rygsæk, og hun slås med mange indre dæmoner, men hun er tilbage og det, for fuld udblæsning. Det er en serie I den barske ende af skalaen og en serie hvor der er fart på handlingen og en serie, med virkelig gode plots, som twister og lader læseren tænke “Hvad nu hvis” og formår at få læseren til at flytte sin sympati. Jeg vil absolut anbefale at man starter fra bind nummer et og arbejder sig frem. Man følger nogle af de samme personer, og der er, en selvfølgelig udvikling, som man går glip af, hvis man ikke læser I rækkefølge.

Men bogen er ikke kun død og ødelæggelse. Det er også en fortælling om venskab, svigt, familie, samvittighed og troen på egne evner.

Bogen får 5 (af 6) lakridspiber

Se mere her

Forlag: Jentas

ISBN: 978-87-426-0291-1

Forfatter: Matthew Arlidge

Titel: Elsker, elsker ikke

Original titel: Love me not

Oversætter: Stig W. Jørgensen

Sider: 366

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *