Jeg har læst Gittemie Eriksens serie om Pia Holm og Lars Andersen. Anmeldelse af nr 5 i serien “Skamferet” kan læses her på bloggen. Det er en bog som sidder fast i mit baghoved, derfor syntes jeg at flere skulle have muligheden for denne læseoplevelse. På min facebookside kan man netop nu, deltage i en konkurrence om “Skamferet” og et super fedt krus med Pia Holm citater. Hvis man besøger forfatterens egen hjemmeside, er der mulighed for at hente bind nr 1 “Bedraget”, gratis, som e-bog. Klik her for at komme til Gittemie Eriksens hjemmeside.
1) Hvordan og hvorfor begyndte du at skrive?
Jeg har skrevet siden jeg lærte bogstaverne. Jeg digtede små historier for mine mindre søskende og lidt senere begyndte jeg at lave mine egne små bøger, hvor jeg tegnede forsider til. Jeg ville gerne være forfatter, men alle de “voksne” sagde at det kunne man ikke leve af i Danmark, så jeg skulle få mig en ordentlig uddannelse. En stress sygemelding sendte mig i gulvet og som en del af behandlingen gik jeg til psykolog. hun sendte mig hjem og lave noget, jeg godt kunne li’ at gøre. Det anede jeg ikke hvad var efter mange år med studier, små børn, job og hus. Først da jeg kom i kontakt med en coach fandt jeg ud af det vha nogle øvelser. Hun sendte mig tilbage til de ting, jeg altid lavede, når jeg selv kunne bestemme over min tid som barn og ung. Det var at skrive og tegne. Så jeg begyndte at skrive en historie, som havde summet i mit baghoved siden jeg læste lægevidenskab. Det blev til Bedraget, min første krimi i serien med Pia Holm.
2)Hvad er det bedste og det værste ved forfatterlivet?
Det bedste er friheden og det at kunne lave det jeg elsker allermest, nemlig at skrive, fordybe mig i et emne og forbinde punkter. Jeg kan skrive hvor jeg vil og passe det ind med at hente og bringe børn og alt mulig andet, der foregår. Hvis solen skinner kan jeg sætte mig ud i haven og skrive. Og fordi jeg er selvstændig forfatter, kan jeg selv bestemme hvad jeg vil skrive hvornår. Det er ikke alle dage, jeg har lyst til at skrive om mord og obduktion og så kan det være jeg skriver en børnebog i stedet. Det værste er alt det med markedsføring og synlighed, for det har jeg det i virkeligheden ikke godt med. Det er noget jeg arbejder med, for jeg ved hvor vigtigt det er for mit erhverv. jeg ville foretrække at det var nok at sende min bog ud i verden at jeg ikke også behøvede det. I de jobs jeg har haft har jeg altid været den der styrede det hele bag scenen, trak i trådene, mens en anden indtog rampelyset.
3) Er der flere bøger om Pia og Lars i støbeskeen?
Ja, bestemt. Jeg var faktisk gået i gang med at skrive på en anden før denne, men den var alligevel ikke landet helt, kunne jeg mærke og så trængte Skamferet sig på. Det er aldrig helt til at vide, hvor Pia og Lars bringer mig hen, men de er ikke færdig med at fortælle.
4) Hvorfor valgte du at Pia skulle være retsmediciner? iIøvrigt en ret sej karriere vej.
Det synes jeg ikke jeg gjorde, det gjorde hun selv. Jeg havde egentlig ikke planer om en retsmediciner, men havde lagt op til at krimien skulle have en ældre kriminalkommissær og en yngre assistent i hovedrollerne til at opklare det her mord, men hun insisterede på at fylde noget mere i bogen og efterhånden overtog hun mere og mere.
Jeg ville gerne selv have været retsmediciner, men den tanke kunne min mand ikke rigtig forlige sig med og jeg endte så også med at udskifte lægeuddannelsen med human ernæring, men min viden og interesse hang ved. Jeg sørger for med jævne mellemrum at opdatere min viden og har bl.a. suppleret med en universitetsuddannelse i Forensic Science.
Fordelen ved at hun er retsmediciner er bl.a. at det passer godt med den måde jeg tænker på og så giver det hende jo en naturlig adgang til de vigtige oplysninger.
4) Hvor finder du inspiration? Jeg tænker nogle ting kan være svære at afprøve/se… som selfie med et lig!
Inspirationen kommer alle steder fra. På en gåtur i skoven kan jeg pludselig se en mand hænge fra et træ, men der er blod på jorden. Det kommer bare i sådan et glimt. Jeg ved jo godt at han ikke er rigtig, men jeg ser ham alligevel et kort øjeblik. Så går min analyserende hjerne straks i gang. Hvorfor er der blod på jorden, når han ser ud til at være hængt? Hvordan er han kommet op i træet? Hvem er han? Hvem har dræbt ham? Og så er jeg jo allerede godt i gang med at skrive krimien. Det er sådan handlingen udfolder sig for mig. Jeg aner sjældent hvad der skal ske en side frem, før jeg skriver det. Det eneste jeg ved er, at jeg har den her dræbte og så må der også være en gerningsmand. Resten finder Pia og Lars ud af.
Til Skamferet så jeg ligesom tre billeder: en død kvinde med håret ud i en vifte og blomster, en mand der sad og redte en skamferet og paralyseret kvindes lange hår og den samme mand, der tog en selfie sammen med kvinden. Det var det jeg havde at arbejde med.
Ting jeg er i tvivl om kan lade sig gøre afprøver jeg altid. Min familie må stå model til mange ting 🙂
5) Ses vi på krimimessen i Horsens? 😊
Ja, det regner jeg da meget stærkt med.
