Mysteriet i Genbrugsen

”Mysteriet i Genbrugsen” er skrevet af Anna Grue. Udgivet af Lindhardt og Ringhof den 27. marts 2020.

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.

Fra bogens bagside: En række dødsfald sker blandt en flok frivillige i en af Nykøbing Sjællands genbrugsbutikker. Først ét, så et andet af de ældre mennesker mister livet. Politiet mener, det er af naturlige årsager, men den tror efterlønneren Anne-Maj Mortensen ikke på. Stædigt går hun i gang med selv at opklare sagen midt i hverdagslivet med familiemiddage, slankekure, hundeopdragelse og havearbejde.

Anna Grue er, i krimi kredse, kendt for sin serie om Dan Sommerdahl = Den skaldede detektiv. Denne bog ”Mysteriet i Genbrugsen” er første del i en serie om Anne-Maj Mortensen.

Jeg er en af dem, som godt kan lide ”Den skaldede detektiv” (i bogformen) og jeg syntes Anna Grues stil i de bøger, var super god. Derfor var det lidt med rystende hænder at jeg åbnede denne bog, for den er noget andet, og måske ikke lige min stil.

Og desværre fik jeg ret. Denne historie er simpelthen for ”pæn” til min smag. Der sker for lidt, tempoet er meget lavt og gåderne alt for nemme at gætte. Der manglede spidsfindighed og opfindsomhed.

Men fortvivl ikke…

Er du til bøger, uden blod, uden vold og i et tempo hvor alle kan følge med, så er det lige noget for dig. Det er hyggekrimi med stort H. Du får en hovedperson som er sådan en, man enten elsker eller syntes knap så godt om. Anne-Maj Mortensen bor med sin hund, hun har en datter og et barnebarn som hun elsker at lave mad til, i det hele taget elsker hun at lave mad – faktisk mener hun at ingen er så dygtig som hun! På trods af det, er hun på en evig slankekur, hvilket kan være en anelse anstrængende at læse om, da hun hele tiden finder undskyldningen, for sig selv… Hun er dygtig til kryds og tværs og er frivillig i den lokale genbrugsbutik. Og herfra starter mysteriet…

Det skal dog anføres at hele seniaret omkring genbrugsbutikken, rammer spot on. Man kan sagtens forestille sig de forskellige personligheder med deres helt egne meninger og interesseområder. Politiet rolle, derimod, virker helt forkert. Hvilken efterforsker indenfor politiet vil dele informationer med en helt almindelig borger og modtage det ene opkald efter det andet – det er en ommer.

Selv om jeg måske godt vidste, at jeg ville have blandede følelser om denne bog, havde jeg besluttet mig for at forsøge. Netop fordi man ikke på forhånd kan vide om bogen vil ”tale” til en og fordi man jo kan tage fejl…

Bogen får 2 (af 6) lakridspiber

2 thoughts on “Mysteriet i Genbrugsen

  1. Utrolig hyggelig og sjov. Kan varmt anbefales. Slugte den råt i mit sommerhus.
    Venter spændt på den næste i rækken og på at finde ud af hvad Anne-Maj og Hr.Mortensen nu bliver kastet ud i.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *