Mordet på en havfrue

”Mordet på en havfrue” er skrevet af Thomas Rydahl og A. J. Kazinski aka Anders Klarlund og Jacob Weinreich. Udgivet af Politikens Forlag den 6. september 2019.

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.

Uddrag fra pressebrevet:

Kom tæt på geniet og særlingen H.C. Andersen på en helt ny, fiktiv og gruopvækkende måde i Mordet på en havfrue, hvor den verdensberømte forfatter tager os med ind i den københavnske underverden anno 1830-40. Byen er plaget af fattigdom og sygdom, politisk grøde og spændinger mellem samfundslagene – og grumme forbrydelser forbliver uopklaret i hænderne på et politi uden effektive værktøjer. Da H.C. Andersen bliver anklaget for et bestialsk mord, må han derfor selv forsøge at opklare mysteriet bag for ikke at blive dømt. 

Man kan måske syntes det lyder en anelse bizart at bruge selve H.C. Andersen som ”skurken” i en krimi. Et krimieventyr. Et eventyr med krimi twist… Jeg ved ikke helt hvad man skal kalde denne bog. Der står på forsiden ”Bag ethvert eventyr lurer et mareridt” og det er måske meget sigende.

Hvem var H.C. Andersen inden han blev H.C. Andersen? Dette er et godt bud…

Bogen starter i bedste krimi stil med et mord. En uskyldig mand anklages? Og jagten på en morder starter. Forskellen på denne og andre krimier er blot, at denne har H.C. Andersen som en af hovedpersonerne. Tiden er 1830-40 erne og her fandtes der ikke efterretningstjenester og DNAspor.

Plottet er typisk krimi – der sker et mord som skal opklares og hovedpersonerne går så grueligt meget igennem – præcis som man kender det fra andre bøger. Sproget er gammeldags, så det passer til historien og stemningen og det er ret fedt og med til at sætte den der mærkelige eventyrstemning.  

Hvis man formår at have for øje, at alt er ren fiktion, åbner der sig en fantastisk fortælling. Jeg synes dette er en lille genistreg, samtidig med at det fucker lidt med min hjerne, for der pilles ved vores alle sammens børnelærdom. Men det virker, mærkelig nok… Der åbnes op for temaer som ”at være anderledes”, hvordan det er at leve i skyggesiden, sexualitet og medmenneskelighed. Man finder også i historien, forskellige hints til H.C. Andersens ”rigtige” eventyr – prøv at se om du finder dem…

Hvis man er frisk på noget helt nyt og har et åbent sind, finder man her en vild krimi krydret med et skud eventyr.

Bogen får 5 (af 6) lakridspiber… Fru Thulstrup elsker eventyr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *