Ensom ulv

 

 

 

 

 

 

”Ensom ulv” er skrevet af Tommy Thorsteinsson. Udgivet af Forlaget Forfatterskabet.dk den 18. oktober 2017.

Dette er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.

Efter en koncert på Refshaleøen København mødes en securityvagt af et frygteligt syn, da han går sin runde. Et lig som er fuldstændig forbrændt og iklædt englevinger, hænger fra loftet i en af hallerne. Det viser sig at være en ung kvinde som overværede koncerten. Samtidig rammes landet af noget som ligner terror og politiets gruppe kommer på alvorligt overarbejde. Kan sagerne kædes sammen? Hvem ønsker at skade en ung smuk kvinde?

 

 

 

 

 

 

Bogen er en fantastisk fortælling om menneskeskæbner og hvad tilfældigheder eller ungdoms dumhed kan føre til. Dertil skal der lægges en god gedigen portion politiarbejde, hvor der er sammensat et hold af efterforskere som arbejder godt og hårdt sammen, supplere hinanden godt og har hinandens ryg.

Bogen har et fedt plot, der veksles mellem forskellige scener og vi følger, på skift, historiens forskellige aktører, hvilket giver historien et vedvarende spændingsniveau.

Bogens hovedperson er Anna Blaafalk, en yngre kvinde. Hun bor alene, er sympatisk, brænder for politifaget og går op i kampsport. Vi følger også de andre betjente i gruppen og de fremstår som en harmonisk gruppe. Det irriterede mig dog, at der blev skifter meget i hvad folk blev kaldt. Nogle gange blev de kaldt deres fornavn, nogle gange deres efternavn og nogle gange begge navne. Det kunne faktisk godt skabe lidt forvirring i Fru Thulstrups hoved… Men ser man bort fra det, er det en gruppe som fungere godt – de har hinandens ryg.

”Ensom ulv” er en krimithriller som fangede mig fra første side. At der blev skiftet mellem politigruppens medlemmer, deres opklaringsarbejde og terrorgruppens planlægning er med til at fastholde spændingen og giver lyst til at læse videre, for hvor pokker ender det hele?

Bogen får 5 (af 6) lakridspiber… Fru Thulstrup her fra ”ulveland” ser frem til en to´er!

En tanke om “Ensom ulv”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *