Valmuemanden

 

 

 

 

 

 

 

 

”Valmuemanden” er skrevet af Christian Frost. Udgivet på People´s Press den. juni 2018.

Dette er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.

2 piger på 9 og 16 år forsvinder da de er på vej hjem fra skole. Politiet er helt på bar bund, pigerne er som forsvundet fra overflade. Den mindste af pigerne dukker op i en flod i Spanien. Erik Otto Falster og Lars Hede sættes på sagen. Der trækkes tråde fra de højeste samfundslag i Danmark.  Spansk politi inddrages i opklaringsarbejdet men kan man stole på dem? Hvorfor er pigen iklædt en smuk kjole. Er det muligt fuldstændigt at forsvinde, at få andre til at forsvinde. Hvor meget smerte kan et menneske udholde. Findes der gennemført onde mennesker?

 

 

 

 

”Valmuemanden” er tredje bind i en serie om Erik Otto Falster og Lars Hede fra Drabsafdelingen hos Københavns politi. De to andre bøger hedder henholdsvis ”Gud er bare hund stavet bagfra” og ”Araberen der var hvid som sne” Bøgerne kan sagtens læses selvstændigt. Det giver dog altid et bedre billede af persongalleriet og historierne bag, at læse bøgerne i rækkefølge.

Shut up, en bog… Pædofili, jeg tror nærmest ikke der findes noget jeg afskyr mere. Denne bog bringer store følelser frem. Afsky over emnet, som er så kvalmefremkaldende, at man næsten ikke har lyst til at læse videre, men en form for feber, over at vide hvordan historien enden, tvinger en til at læse videre. Forfærdelse over forbrydelsen, som fremtvinger alle mulige afstraffelsesmetoder i ens twistede hjerne og glæde over straffen, som aldrig kan blive hård nok… Bogens plot er godt og gennemtænkt. Jeg er vild med alle de tråde som kastes ud. I starten tænker man, let fortvivlet, hvor pokker skal dette ende. For at erfare at alt samles i sløjfe, til en overraskende slutning, Jeg havde den næsten, gåden, men kun næsten… Det giver næsten en hel lakridspibe. Bogen er i besiddelse af sin helt egen form for humor. Heldigvis tænker jeg. Ellers er emnet næsten ikke til at holde ud. Ægte værkstedshumor. Bare kald mig primitiv men jeg er vild med det, den lille by jeg er vokset op i, er helt med på den slags humor. Derfor smiler jeg med hver gang. Personerne gøres gennem deres beskrivelse, levende – Falster og Hede har en samhørighed og et makkerskab uden lige. Pia Larsen, bogens møgkælling, taler for sig selv. Jeg tror vi alle kender en som hende. Eneste minus er at hendes karakter tænker lidt for meget som en mand. En krimi i et højt tempo med en stærk historie og et velbeskrevet persongalleri. Et plot man ikke gennemskuer og evne til at rykke rundt på store følelser.

Bogen får 6 (af 6) lakridspiber… Fru Thulstrup både glædes og forfærdes!

2 tanker om “Valmuemanden”

    1. Hej Jane
      For at deltage i konkurrencen, skal du ind på facebook siden, som også hedder Fru Thulstrup
      Vh Jeanette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *