”De fortabte børn” er skrevet af Leslie Wolfe. Udgivet af Jentas den 25. september 2024.
Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.
Fra bogens bagside: Kay Sharp svor, at hun aldrig ville vende tilbage til sit barndomshjem efter den tragiske hændelse, der efterlod hendes familie med ar på sjælen. Men da hendes bror pludselig kontakter hende fra fængslet, ser hun sig tvunget til at vende hjem.
Samtidig i Mount Chester har kriminalbetjent Elliot Young fået til opgave at opklare en forbrydelse. Liget af en myrdet kvinde er blevet fundet, svøbt ind i et tæppe og med sit hår flettet og pyntet med fjer. Uden mange spor at gå efter må Elliot alliere sig med den tidligere FBI profileringsekspert, Kay Sharp, som genkender en seriemorders håndværk, når hun ser det.
Snart bliver endnu en kvinde meldt savnet, og Kay og Elliots hektiske efterforskning leder dem frem til den forsvundne kvindes bil. Synet af en forladt bamse på bagsædet efterlader dem med en iskold erkendelse: Kvindens datter er også forsvundet.
Mens Kay og Elliot kæmper mod uret for at finde mor og datter i tide, truer Kays egen fortid med at indhente hende.

”De fortabte børn” er første bind i serien om Kay Sharp. Profileringsekspert hos FBI og knivskarp på emnet seriemordere.
Det handler om seriemord, jagten – Hvordan Kay Sharp og Elliot Young finder spor efter spor, hvordan de tænker og analysere hver eneste lille ting de støder på undervejs i jagten på denne morder. Det handler om offerene, hvordan det er at blive fanget, holdt tilbage og hvorfor de er havnet i netop denne situation. Og det handler om det syge svin der jages. Hvorfor gør han det, hvordan gør han det og mærker han mon at nogen ånder ham i nakken.
Det er spændende læsning hvor man både holder vejret og råber lidt undervejs. Jeg er vild med bøger hvor man kommer hele vejen rundt, altså hvor perspektivet både er på politi, offer og morder. Det giver noget ekstra at se tingene fra flere vinkler, det bliver mere spændende, og en del mere klamt. Det er sådan en ægte pageturner, som man læser i et hug. Kay Sharp har en spændende forhistorie, der kan analyseret rigtig meget på, hun er stærk, har en kæmpe hemmelighed og hun tænker klogt. Jeg glæder mig til mere…
Jentas har udgivet, foreløbig tre bøger i serien, så mon ikke også de udgiver resten, det håber jeg.
Bogen får 5 (af 6) lakridspiber
Se mere her:
ISBN: 978-87-426-0728-2
Forlag: Jentas
Forfatter: Leslie Wolfe
Titel: De fortabte børn
Sidetal: 376

