Mofibo Originals

KRIMIEN har været min yndlingsgenre i rigtig mange år!  Indimellem læser jeg en roman, men jeg vender altid tilbage til krimigenren, og der er nok at tage fat på, og nok at glæde sig til. Uanset om du er til hyggekrimi eller du er til den helt hårde, brutale og bestialske krimi, kan du finde bøger at kaste dig over på bogstreamingtjenesten Mofibo. Her får adgang til et hav af lyd og e-bøger via Mofibos app, enten på din telefon/tablet eller på Mofibos egen Reader. Du kan læse mere om Readeren her.

Mofibo har en gratis prøveperiode, hvis du har lyst til at prøve? Bare følg dette link og du er næsten igang

https://mofibo.com/dk/da/brand-search14?gclid=EAIaIQobChMIsfq2idnI7gIVCxd7Ch19UgaoEAAYASAAEgJdzvD_BwE

Du kan også være med i min konkurrence, og måske være den heldige, der vinder de virkelig fede orange høretelefoner, Reader og et 3-måneders gavekort med adgang til et hav af gode krimier – Deltag på facebook evt via dette link

Mofibo producerer en række lyd- og ebøger, som er skrevet eksklusivt til deres kunder. Krimier af Lone Theils, Eva Maria Fredensborg, Jakob Melander, Inger Wolf og mange flere. Hvis du godt kan lide uhyggelige bestialske krimier, som jeg kan, kan du glæde dig til foråret, for der er mange nye på vej. Blandt andet Lotte Petris “Tatovøren” som er nummer tre i Blodengel-serien.

Forfatter Lotte Petri, som er kvinden der fører pennen og har skabt Blodengel-serien. Tredje del “Tatovøren” der udkommer til maj, har svaret på et par spørgsmål…

Q & A med Lotte Petri

Q 1: Sofie Engell, som er hovedpersonen i Blodengel-serien, er en meget sammensat person, hun er super sej på job, men hendes privatliv er noget rod. Hvordan fandt du på hende?

A 1: Jamen hun er på mange måder et forsøg på at skildre et menneske på godt og ondt. Jeg synes nogle gange, at hovedpersoner kan blive enten for selvdestruktive eller rene supermænd M/K, og jeg kan godt lide, at persongalleriet er troværdigt. Mennesker er ikke perfekte – og jeg tror godt, at læseren kan lide at spejle sig i karaktererne, og det er vigtigt, at især hovedpersonen rammer noget, vi alle kan genkende. Nogle gange sidder man og tænker, at en karakter er for konstrueret og ikke rigtigt lever virker kunstig. Sofie går med et en uforløst sorg, fordi hun har mistet sin datter ved fødslen – og det har hun ikke fået bearbejdet, selvom hun arbejdede som psykolog, før hun søgte ind hos politiet. Jeg tror det er meget menneskeligt, at man somme tider træffer forkerte og uhensigtsmæssige valg, og at man ikke formår at hjælpe sig selv, hvis man gennemlever en livskrise. Sofie falder for de forkerte mænd, men på jobbet er hun en dygtig og intuitiv efterforskningsleder med en tårnhøj opklaringsprocent.

Q 2: I den første bog, var vi tilbage ved dit barndomshjem, hvordan var det at lave barndomshjemmet om til en kulisse for en krimi?

 A 2: Det har været en stærk følelsesmæssig rejse tilbage til Avnstrup Plejehospital ved Roskilde, hvor min far var psykiatrisk overlæge. Jeg var så heldig at Røde Kors, som har overtaget hospitalsbygningerne, har været meget imødekommende, da jeg skulle researche til serien. Jeg har flere gange været på besøg, og jeg fik også lov at se den embedsbolig, hvor jeg selv er opvokset. Det var en speciel oplevelse at gense huset og vores gamle bibliotek, hvor loftet var sænket, gulvet hævet, og pejsen var sløjfet, og der var børnetegninger på væggene, for nu fungerer huset som børnehave.

Samtidig var det nemt for mig at opbygge en creepy stemning, for det gamle sindssygehospital (ja, det sagde man dengang) har bevaret sin helt særlige makabre stemning, og jeg kan huske, at vi i familien var nervøse, hver gang en af de farlige patienter stak af. Så blev de voksne sat til at lede i skoven lige udenfor, men vi børn var alene hjemme….

 Den uhyggelige smalle ingeniørgang, som løber under hovedbygningen, er med i bogen – og i kælderen er der ligskuffer – noget jeg naturligvis måtte bruge i serien.

Q 3: I den anden bog, sender du Sofie Engell til Grønland og her får mystik og overtro lov til at fylde i handlingen. Det giver et ekstra element af uhygge, hvad er din største frygt?

A 3: Ja, jeg tænkte, at det var fint, at Sofie Engells E-gruppe – det nye Rejsehold – kom ud af sin komfortzone på en rejse op til at kolde, mørke Grønland for at opklare et brutalt dobbeltdrab, hvor morderen laver en tupilakdukke, der består af ligdele, før han slår ihjel og placerer den ved ofret. Jeg tog derop på researchtur, og det slog mig, at myterne lever i bedste velgående deroppe – og jeg har altid været meget fascineret i den grønlandske mytologi og univers, som er så forskellige fra vores verdensbillede. Det synes jeg giver en ekstra spændende dimension!

Hvis jeg skulle beskrive min værste frygt, vil jeg nævne at, det er skræmmende at læse om virkelighedens drab – og at vide at mordene faktisk har foregået – og igen kan man konstatere, at virkeligheden overgår fantasien.

Q 4: En mofibo original skal fange læseren/lytteren hele tiden. Har det været en stor udfordring?

 A 4: Det var lidt en udfordring at få styr på formatet i starten, men det er egentlig meget simpelt. Der skal være en cliffhanger efter hvert afsnit – og gerne neglebidende spænding hele vejen igennem, så hverken forfatter eller læsere risikerer på noget tidspunkt at falde i søvn. Det kan jeg godt garantere!

Q 5: Vil du løfte lidt af sløret for hvor handlingen udspilles i bog nr tre?

A 5: Vi skal tilbage til Roskilde, og Sjælsø ved Birkerød spiller en stor rolle … liget af en kvinde dukker op til overfladen omkring Kristi Himmelfart, hvor vandet bliver lunet af foråret.

Q 6: Hvem er din egen yndlingsforfatter – både danske og udenlands?

A 6: Uh, der er mange gode. Jeg er især glad for Donato Carrisi, Umberto Eco, Inger Wolf og Thomas Harris.

12 thoughts on “Mofibo Originals

  1. Det er Lotte Petri, der kommer med ny krimi.
    Jeg eeeeeeelsker krimier. Jeg har ikke fundet ud af endnu, hvordan jeg skal høre en bog,.en hvis jeg vinder, så kunne jeg jo lære det

Skriv et svar til Dorit Bylov Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *