Pigen under træet

”Pigen under træet” er skrevet af Sara Blædel. Udgivet af Politikens Forlag den 15. november 2019.

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.

På Bornholm findes liget af skolepigen Susan, der forsvandt sporløst under en lejrskoletur i 1995. Liget har ligget gemt i en klippesprække i Ekkodalen under et myldrende dække af insekter.

Camilla Lind er tilbage på kriminalredaktionen på Morgenavisen og insisterer på at optrevle, hvad der egentlig skete, dengang Susan forsvandt. Da Camilla opsøger Susans gamle klassekammerat, Pia, for at få mere at vide, finder hun en familie knuget af sorg, fordi Pia samme morgen er gået i Dyndet og har druknet sig.

Louise Rick er på orlov fra sit job i Drabsafdelingen og er i utide blevet kaldt hjem fra sin jordomrejse, efter hendes bror har forsøgt at begå selvmord. Han er sønderknust, fordi hans kone, Trine, igen har forladt ham og deres to små børn. Louise prøver at hjælpe sin bror med at finde Trine, som ikke har givet lyd fra sig, siden hun forlod hjemmet.

I sin søgen blandt Trines ting finder Louise et gammelt klassebillede, og det går op for hende, at Trine i sin tid gik i klasse med Susan og Pia og var med på den lejrskoletur, hvor Susan forsvandt.

Dette er bog nummer 10 i rækken af bøger om Louise Rick. De foregående er: ”Grønt støv”, ”Kald mig prinsesse”, ”Kun et liv”, ”Aldrig mere fri”, ”Hævnens gudinde”, ”Dødsenglen”, ”De glemte piger”, ”Dødesporet”, ”Kvinden de meldte savnet” og nu ”Pigen under træet”. Bøgerne er selvstændigt afsluttede historier men man får en bedre helhedsoplevelse ved at læse serien i rækkefølge.

Vi møder Louise Rick hvor vi slap hende i den foregående bog ”Kvinden de meldte savnet”, hun er på orlov/ferie inden hun skal starte som drabschef. Hun er på rejse med Eik, som hun indledte et forhold til, sin plejesøn Jonas og Eiks datter Steph… Et telefonopkald gør, at Louise må hjem til Danmark, hendes bror har forsøgt at begå selvmord, da hans kone har forladt hjemmet. Dette opkald sætter Louise i en anden position, end den vi kender hende fra. Hun bliver den pårørende, den som afhøres, den som sidder med følelserne. Det er nyt og sætter Louise Rick i et andet lys. Her bliver hun nærmest handlingslammet men heldigvis kommer hendes yndlingsretsmediciner Flemming Larsen med sit overlevelseskit -Calvados og smøger – og losser hende bagi og får hende lidt i gear.

”Insekter, gentog Flemming og fortalte at Susans lig havde været dækket af et tykt og kriblende lag af insekter…” citat ”Pigen under træet” – bare kald mig morbid, men jeg elsker den slags klamme detaljer.

Jeg syntes historien var lidt træg i begyndelsen, der gik lidt for meget lejrskole i krimien, men den megen snak om lejrskoler var også nødvendigt, for at sætte den helt rette stemning. Og efterhånden tog historien fart og Louise Rick fik snuden i sporet igen…

Vi vil alle kunne genkende den der lejrskolestemning – hvad var det værste som kunne ske og hvad kunne få disse unge til at tie? Angsten for at blive opdaget og at ens forældre fik en opringning… Vi møder, i denne bog, en person, som før har optrådt i en Louise Rick bog, det er Mona – hun havde en rolle i ”Dødsenglen”, Mona er, som Sara selv fortæller, en person med mental anoreksi. Hun er en person, som aldrig er kommet ud af det psykiske system og som ind i mellem lader sig indlægge på Sct Hans og især når nogen forsvinder, da det er Monas værste frygt. For noget skete dengang på lejrturen til Bornholm… og når folk begynder at forsvinde igen, bliver Mona urolig.

Jeg kan kun sige at jeg var og er, stadig Louise Rick fan. Da handlingen først kom i gang, læste bogen nærmest sig selv. Bogen er skrevet i et letlæseligt sprog. Plottet er fedt, dog ikke kringlet eller meget kompliceret og man får lov til at gætte med på gåden – det elsker en kriminørd.

Bogen får 5 (af 6) lakridspiber… Fru Thulstrup ♥ Louise Rick

Den 7. november var jeg, af Politikens Forlag, inviteret med på en bloggertur med Sara Blædel som tourguide. Vi var rundt og se steder som optræder i bogen “Pigen under træet” og som også er steder Sara har haft tilknydning til som ung. For pokker det var en god tur… Tak

One thought on “Pigen under træet”

Skriv et svar til Helle Klitgaard Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *