Den tredje søster

 

 

 

 

 

 

”Den tredje søster” er skrevet af Sara Blædel. Udgiver af People´s Press den 16. november 2018.

Dette er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.

”Den tredje søster” er sidste bind i trilogien om Ilka. De to foregående er ”Bedemandens datter” og ”Ilkas arv”. Her vil jeg anbefale at man læser bøgerne i rækkefølge.

Ilka arver sin Fars bedemandsforretning som ligger i en lille amerikansk by, Racine. Faderen forsvandt fra Danmark, for 33 år siden, med den helt store gevinst fra travbanen i baglommen. Ilka tager til USA, både for at arve sin Fars bedemandsforretning men også med håbet om, at finde svar på hvorfor faderen kunne forlade alt…

Handlingen starter hvor vi slap i den forrige bog (Ilkas arv), Ilka og hendes trofaste team, Artie og Søster, i faderens skrantende bedemandsforretning i den amerikanske by Racine, forsøger stadig at holde sammen på stumperne. Ilka fandt (i forrige bog) ud af, at hendes  Far, måske slet ikke er død, hvilket afføder mange flere spørgsmål. Det viser sig dog hurtigt, at det ikke kun er Ilkas Far som er hovedpersonen i dette spil, men også nonnen Søster. Eller nonne er måske også, så meget sagt. Handlingen tager drastiske drejninger, flere gange, og Ilka hvirvles ind i en historie så fantastisk bizar, at man nærmest tror det er løgn…

 

 

 

 

 

 

 

Jeg er fan – for pokker Sara Blædel – en fabelagtig fortælling!

Da ”Bedemandens datter” udkom, skulle jeg lige vænne mig til et nyt univers og til at der ikke var helt samme fart på som i bøgerne med Louise Rick. Da man var kommet et gear ned og to´eren ”Ilkas arv” kom, var jeg helt med og elskede dette vanvittige bedemands univers. Men jeg skal da lige love for, at vi har speederen i bund i denne bog. Handlingen kører derud af med et plot som ikke er til at gennemskue. For vi kører lidt den ene vej også den anden vej, for derefter at dreje skarpt om et hjørne – man aner ikke hvad som kommer, det er sgu genialt.

Jeg er vild med Ilka figuren. Hun er et herligt mix af mange følelser. Hun er stærk og sej og lader sig ikke sådan kue. Hun er følsom og trofast og altid klar til at hjælpe de mennesker som står hende nær. Hun besidder en vrede og en vildskab som hun til tider lader boble op- Det er dog også denne vrede, som er drivkraften og som får hende til at fortsætte. Hun deler en uheldig egenskab med sin Far – de er begge ludomaner. En afhængighed som kan være altødelæggende for en familie og som her, også har fået fatale følger.

Det er ikke kun en fantastisk spændende og underholdende historie, det er også en historie om familiebånd, om at høre til et sted, at finde ud af, at blod ikke altid er tykkere end vand. En bog om venskaber og om at turde stole på hinanden. Og, ikke mindst, om at opdage, at der er en plads til os alle – vi skal bare lige finde den…

Jeg er vild med de følelser bogen giver. Man er gennem hele registeret. Det gør bogen bemærkelsesværdig.

Bogen får 6 (af 6) lakridspiber…Fru Thulstrup siger tak…

En tanke om “Den tredje søster”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *