Ghostwriter

 

 

 

 

 

 

”Ghostwriter” er skrevet af Steffen Jacobsen. Udgiver af Lindhardt og Ringhof den 9. november 2018.

Dette er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.

Frank Linden, ejer er Linden Pharma, er dødssyg af cancer og ønsker at skrive sine erindringer. Han har hyret Simon Hallberg som ghostwriter. De to aftaler et møde, som bliver fatalt for dem begge. De ender begge to skudt og Simons hjem er brændt ned. Nogen er kommet på sporet af, at Frank Linden ønskede at afsløre store hemmeligheder. Og det, hemmeligheder så store at de er værd at slå ihjel for. Lene Jensen sættes på drabssagen i kraft af sit job hos rigspolitiet. Michael Sander, som driver sit eget firma der bla arbejder med industrispionage, samt nogle få specialiserede opgaver som er top hemmeligt, hvirvles også ind i sagen da han kommer i besiddelse af en dagbog som tilhører en læge, der har praktiseret i Afrika. Ægteparret Sander/Jensens på samme sag, dog ved den ene ikke så meget om den anden opgaver – eller Michael ved mere Lenes efterforskning end hun ved om hans. Hvad er det for hemmeligheder som overhovedet ikke må afsløres og som nogle koldblodigt slår ihjel for?

 

 

 

 

 

 

Money talks, bullshit walks… Så kort kan det siges. Dette er en bog om magt, penge og ære. Michael Sander involveres i en sag hvor sandheden er ilde hørt og hvor folk dør som fluer – især når de stifter bekendtskab med bogens snigmorder. En kvinde der er i besiddelse af alle kneb, hun er stramt militær trænet og er koldblodig som få. Hun fremstilles som en man-eating dræbermaskine som eneste menneskelige træk er at hun elsker sin kat!

I denne bog gør Steffen Jacobsen det han er rigtig godt til. Grusomhed og brutalitet serveres hele bogen igennem. Men uden at det bliver for meget eller for kliche agtigt – for tænk nu hvis…Sproget er frækt og friskt, hvilket gør at siderne nærmest vender sig selv.

Selv om bogen er barsk og emnet er alvorligt, ligger der en undertone af rigtig mandehumor. Jeg elsker den slags humor – grovkornet og lige fra værkstedet. Jeg grinede mange gange undervejs, for steder i bogen er der virkelig sjove passager og vendinger.

” – Neeej!… Børnekult, mombloggere med ulidelige afkom med Narnia-navne, der aldrig har hørt ordet nej. Og som opfører afskedsscenen fra Titanic, hver evig eneste, fucking morgen, som om deres lorteunger var på vej til Albanien for at få nyrerne fjernet.”

Denne tekst er gengivet for at give en lille fornemmelse af tonen. Ikke sagt at det overhovedet overskygger historien, humoren kommer bare i små dryp hist og her.  jeg er ret sikker på at forfatteren har sat flere ting helt på spidsen, blot for at minde os om, at slappe lidt af.

Sander og Jensen er tilbage i topform – mission; Penge eller menneskeliv… En brutal krimi med fart over feltet, som leger med vores samvittighed og tolerance og som samtidig formår at lade os smile ind imellem.

Bogen er nummer fem i serien om Michael Sander og Lene Jensen. De andre er; Trofæ, Gengældelsen, Et bjerg af løgne, Enhjørningen og nu Ghostwriter.

Bogen får 6 (af 6) lakridspiber… Fru Thulstrup tænker at krimi krydret med mandehumor er ok!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *