Blodengel

 

 

 

 

 

 

”Blodengel” er en føljeton skrevet til lyd og e-bogstjenesten Mofibo og Storytel af Lotte Petri. Udgivet den 20. juli 2018.

Jeg har læst ”Blodengel” som e-bog på Mofibo sponseret af redaktøren Sille Funder. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.

 

En landmand er i gang med at grave dræn ned på sin mark. Da hans rendegraver støder på en stor sten, starter mysteriet. For sammen med stenen finder han nogle meget gamle skeletrester. Sofie Engell, politikommissær ved Midt og VestSjællands politi, som derudover har en baggrund som psykolog, tilkaldes. Skelettet viser sig at være en kvinde, hun er blevet kvalt, har fået skubbet en stor sten ned i svælget, har fået tænderne trukket ud og er blevet spiddet gennem kroppen.

Hvem er hun? Kørt tid efter fundet af skelettet, myrdes en kvinde på samme måde. Her startes en jagt på en mulig seriemorder. Sagen spidser til og Sofie hvirvles dybt ind i sagen. Hun ender med at komme tættere på morderen end godt er. Hvilken morder, myrder med 20 års mellemrum? Hvad sker der når jægeren bliver den jagede?

 

 

 

 

 

Lotte Petri har med denne første føljeton på Mofibo og Storytel sat tonen for en serie med dyster, dunkel, uhyggelig stemning, som bestemt ikke er for sarte sjæle. Brutalt, bliver en række kvinder myrdet. Med det første mord liggende omkring 20 år tilbage, sætter der tanker i gang om hvem, hvorfor og hvordan. Plottet er genialt skruet sammen og selv om man anede en sammenhæng, holder historien hele vejen igennem. Jeg blev dog en anelse irriteret over at Sofies eksmand skulle hentes ind i historien. Det var, for mig, et unødvendigt sidespring. Hovedpersonen Sofie er en spændende personlighed, dog syntes jeg hendes pille og alkohol indtag strider imod hendes professionelle virke om dagen. Man er dog ikke i tvivl om at hun kender til forfærdelige grusomheder og har prøvet en del på egen krop og fatter herigennem sympati for hende. Resten af persongalleriet er overskueligt og de forskellige personligheder spiller fint op mod hinanden. Selv om bogens handling er grusom formår forfatteren at flette emner ind som, at miste et barn, at skulle føde et dødt barn – noget af det værste en mor kan opleve. Samt emnet angst og kampen for at holde sig oven vande. Et evigt aktuelt emne, især i denne tid hvor presset på børn og unge er stødt stigende. Jeg ser frem til den næste fortælling i række, da dette var en fremragende første historie i føljetonen.

Grum, grusom og uhyggelig historie med evigt aktuelle emner indflettet.

Bogen får 5 (af 6) lakridspiber… Fru Thulstrup er vild med gode plots

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *