”Døde sjæle synger ikke” er skrevet af Jussi Alder-Olsen, Line Holm og Stine Bolther. Udgivet af Politikens Forlag den 27. marts 2025.
Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.
Fra bogens bagside: CARL MØRCK er færdig med politiet. Han har forladt Afdeling Q og forsøger at finde sig til rette i tilværelsen som forfatter, da han kommer i besiddelse af en foruroligende lydoptagelse. En ældre kvinde er fire år tidligere blevet forsøgt myrdet af sin mand, der efterfølgende tog sit eget liv. Sagen er stemplet som opklaret, men lydfilen afslører, at ægteparret ikke var alene, da forbrydelsen fandt sted.
Carl opsøger sine gamle venner i Afdeling Q, ROSE KNUDSEN og HAFEZ EL-ASSAD, der efter hans exit kæmper med at holde humøret oppe i kælderen under Politigården. Opklaringsprocenten er vigende, og stemningen bliver ikke bedre, da drabschefen introducerer en ny kollega, den hemmelighedsfulde dansk-franske politikvinde, HELENA HENRY. Rose er overbevist om, at Helena skjuler noget for dem og indleder sin egen efterforskning af kvinden, der tilsyneladende ikke har nogen fortid.
På Carls opfordring tager Afdeling Q hul på sagen om det ældre ægtepar. En glemt og hjerteskærende hændelse i fortiden afslører sig langsomt for dem, og da Assad og Helena går i en hævngerrig mands dødelige fælde, må de stille sig selv spørgsmålet: Hvem er egentlig ofre i sagen – og hvem er gerningsmænd?
”Døde sjæle synger ikke” er 11. bind i serien om Afdeling Q. De foregående hedder
Da bind nummer 10 udkom, troede vi alle at serien var slut. Det var både vemodigt, men og opløftende endeligt at kunne læse de famøse sidste linjer, for dem har Jussi fortalt om mange gange. Da nyheden om et bind nummer 11 kom, tænkte jeg at de to (Line og Stine) virkelig kom på arbejde, og at det var modigt at de havde sagt ja. For hvordan overtager man en anden forfatters univers? Der er en særlig stemning i Afd. Q, kan man ramme den, og samtidig gøre bogen til sin egen.
Jeg syntes det er lykkes meget godt – husk jeg er fra Jylland…
Man læser ikke mange sider, før man, igen, befinder sig i Afd. Q´s kælder. Assad og Rose er præcis som Assad og Rose plejer at være, men noget er nyt, for de får en ny kollega. Helena Henry som kommer fra fransk politi, skal være tredjemand i det lille team. Den opmærksomme læser vil bemærke at hendes efternavn, er et af Jussi´s fornavne, en sød lille detalje. Assad, eller måske mere Rose har skræmt et par andre ansøgere væk, men Helena er ikke sådan at kue, og da der hurtigt lander en sag, synger de 3 i kælderen den samme sang – sagen skal opklares.
Man skal dog læse i et stykke tid, inden man har fundet meningen. Plottet er mangestrenget, men det går alt sammen op i en højere enhed til slut, og det er, en af de historier som skærer lidt i læserens hjerte, for man forstår faktisk godt hvorfor, men tænker også, at der kunne have været en anden vej – men så var bogen blevet en helt anden. Det er et genialt træk, at man får en slags sympati, og noget af det jeg syntes giver en vellykket krimi.
Mine favoritter i Afd Q serien er ”Fasandræberne” og ”Flaskepost fra P”. De er begge vanvittige og virkelig uhyggelige, og hvor ville jeg ønske at noget af den uhygge kom igen. Ikke at denne er en hyggekrimi, men de to bøger er i en liga for sig.
Jeg er vild med Assad´s sprogblomster, den måde han får opfundet nye ordsprog som er super morsomme. Jeg kunne dog godt på lidt spat når Helena og Assad, begge to, lavede kuk i sproget. Og kamel-vittighederne… Jeg elsker dem og håber der kommer en bog, kun med kamel-vittigheder. Alt i alt, I gjorde det Line og Stine (og Jussi) modigt af jer alle og tak. Jeg glæder mig allerede, for vildt, til Q12.
Bogen får 5 (af 6) lakridspiber
Se mere her:
ISBN: 978-87-400-7690-5
Forlag: Politikens Forlag
Forfattere: Jussi Adler-Olsen, Line Holm og Stine Bolther
Titel: Døde sjæle synger ikke
Sidetal: 507