Pyromanen

 

 

 

 

 

 

 

”Pyromanen” er skrevet af Inger Wolf. Udgivet på Mofibo og Storytel den 13. juli 2018.

Jeg benyttede mig af Mofibo´s fødselsdagstilbud, 2 måneders gratis adgang, og har læst seriens sæson 1 som E-bog.

Bogen starter midt i orkanens øje. Et hus brænder heftigt man er inden i brandstifterens hoved, føler hans ophidselse og fascination. Huset tilhører Ulla Christensen, mor til drengene Oliver og Malte og hendes mand Jan Kjær. Ulla og Jan kommer hurtigt til stedet men drengene er som sunket i jorden. Klara Larsen, brandefterforsker i NKC´s satellitafd. Og hendes nye makker Sebastian Vinther sendes til den lille midtjyske by, Fjestervang for at bistå det lokale politi med brandefterforskningen. Da man finder Oliver, den ældste søn, i den nedbrændte hus, nøgen, bundet og gemt i et skab, tager tingene en anden drejning. Nu er der ikke kun tale om brand men også om mord. Samtidig er Olivers lillebror Malte stadig væk. Det viser sog også at der er sket flere ting i den lille by. Både brande og andre uforklarlige ting har det sidste stykke tid hærget byen. Hvem står bag? Hvor er Malte? Er der mørke kræfter på spil? Kan landsbyfredens idyl genoprettes?

 

 

 

 

This girl is on fire… Ild og bål fascinere de fleste. Flammernes dans fanger automatisk ens øje. Hvad er det som drager? Det farlige, det ødelæggende, det altopslugende… Mennesket er tit draget hen til det som også ødelægger og frastøder mest. Sådan er det også med ild. Når det er sagt, skal det også slås fast at min fascination stopper, hvor pyromanens starter. Pyromanen i denne bog, tændes af død og ødelæggelse, han tager skridtet videre, ud over kanten, på grænsen til sindssyge. Sikkert også den type forbryder som er mest farlig. Og som, man som læser, fascineres af og vil læse mere om. Pyromanens tanker og sind er god beskrevet, man tiltrækkes at ilden men frastødes af forbrydelsen. Personen Klara Larsen er en kvinden jeg gerne vil stifte nærmere bekendtskab med. Hun har hemmeligheder som sløret er løftet lidt for. Men jeg vil videre mere og håber at kunne læse mere om hende – spændende person. At historien foregår i den lille midtjyske flække Fjelstervang, giver nærmest pluspoint af sig selv. Jeg bor selv i en landsby, Fasterholt, ikke langt fra Fjelstervang så jeg er helt med på beskrivelserne om livet og personernes ageren. Det giver næsten en hjemlig følelse at der er helt styr på lokationen. Alt i alt er jeg vild med historien og glæder mig til mere.

 

Seriens sæson 1 får 5 (af 6) lakridspiber… Fru Thulstrup fascineres og frastødes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *